Her er lidt om inspirationen til figurerne i serien. Ting der dukkede op under gennemlæsning af forskellige interviews med Vilhelm Hansen.

Klump

Rasmus Klump fik sit fornavn efter Clevins struds, som han afløste. Efternavnet kom fra hunden Klump, som tilhørte en af de andre lejere i Vilhelm Hansens opgang i Hesseløgade, som Vilhelm selv fortæller i et interview:

Navnet Klump fik den efter den dejligste laadne Samojedehund, der hører til her i Opgangen.

Pingo

Pingvinen Pingo kom med i serien nærmest ved et tilfælde:

Jeg havde Brug for et sort Dyr, af rent dekorative Grunde, og det blev altsaa ham.

Pelle

Pelikanen Pelle var et trick for at trylle ting frem, når der var brug for dem:

Pelle […] dukkede op, fordi man altid lige staar og mangler noget. Saa er det rart at have det ved Haanden. […] Man har jo da heldigvis Lov til at gøre usandsynlige Ting i en Tegneserie!

Skæg

Sælen Skæg, som er en hyggelig og fast tilbagevendende del af serien, var oprindelig blot tænkt som en ubetydelig bifigur:

Skæg […] skulle oprindelig blot være en Sagkyndig, der kom med Bemærkninger under Bygningen af Skibet, men saa gled han ind i Selskabet. Han er forøvrigt ogsaa bygget over en Kollega, der engang havde været Sømand og elskede at fortælle Skipperkrøniker.

Mary og Pildskadden

Ideen med, at Klump skulle bygge et skib, kom fra en af Vilhelm Hansens kolleger på det reklamebureau, hvor han havde arbejdet. Vedkommende havde købt et gammelt skib, som han selv istandsatte og ville sejle jorden rundt i. Han fortalte hver dag om de forskellige genvordigheder, han gik igennem i forbindelse med restaureringen af skibet, og havde tydeligvis ikke begreb om at reparere skibe.

Da jeg skulde i Gang med Serien, slog det ned i mig, at Rasmus Klump måtte begynde med at bygge et skib — nu havde jeg hørt så meget om Skibsbyggeri. Og da min Kollega — omend indirekte — var Ophavsmand til Ideen, skulde han ogsaa med. Han blev til Pildskadden, den lille Skildpadde, som altid laver noget — tit barokt — der slet ikke kommer Handlingen ved.

I et senere interview fortæller han videre om sin kollega med sømandsdrømmene:

Du kommer aldrig længere end til Århusbugten, sagde jeg mange gange til ham, så mange gange, at han blev bange, og da han endelig langt om længe stod til søs, sejlede han gennem Kielerkanalen! Desværre kom han ikke længere end til dens udløb i Nordsøen. Der havarerede han og måtte slæbes hjem! På det tidspunkt blev jeg opfordret til at lave en tegneserie, og med min vens mange mærkværdige skibsbygningspudsigheder i tankerne var der såmænd ikke så lang vej frem til “Rasmus Klump bygger skib”. Og den ide havarerede jo heldigvis ikke!