Denne hjemmeside er en udløber af Bogen om Rasmus Klump, som udkom da Klump fyldte 60 år i 2011. Begge handler om historien bag avisstriben med Rasmus Klump. Det er ikke spændende for alle. Hvis du hellere vil kigge på sjovere ting med Klump, så prøv Jakobs Rasmus Klump-side – eller genlæs nogle af de hyggelige bøger der findes.
Udover avisstribens baggrund er her lidt om tegnefilmene med Klump. Jeg samler løbende flere oplysninger her. Hvis du har rettelser eller tilføjelser, er du derfor meget velkommen til at skrive til mig, adressen står i bunden af siden.
Anbefaling: De samlede eventyr
Hvis du vil læse avisstriben i dens originale format, så er det denne samleudgave fra forlaget Zoom du skal købe:

Viden om Rasmus Klump
Siden 2011 er jeg jævnligt blevet kontaktet af folk der har spørgsmål om Klump og Vilhelm og Carla Hansen. De fleste har været flinke og interesserede, mens enkelte på det bestemteste har forlangt at få tilsendt komplette bibliografier, kildelister og dokumentation. Jeg kan sige helt kort til alle spørgere, at jeg ikke kan svare på svære spørgsmål. Alt hvad jeg ved om emnet findes på denne hjemmeside. Er det ikke her, så ved jeg det ikke.
Mvh. Ole Damgaard
Hjemmesiden er sidst opdateret i august 2025.